Hver gang du peger på en kollega, er der 3 fingre der peger på dig selv

Vi har alle en mørk side.

Den indeholder egenskaber, vi ikke tør afsløre for andre.

Det er de træk, vi skammer os over og er flove over.

Det er de træk, de andre har afvist, og dem, som anses for at være uværdige.

Du kan være vred, fordømmende, svag, doven, egoistisk, dominerende eller kontrollerende. De egenskaber kan du hade ved dig selv. Egenskaber du måske har begravet så længe, at du ikke var klar over de eksisterede.

At omfavne disse negative kvaliteter kan faktisk åbne døren til et mere harmonisk arbejdsliv og tilfredsstillelse. Vores mørke skyggesider er en del af, hvem vi virkelig er. Ved at afdække og omfavne vores skyggeside (de egenskaber vi ikke vil være med), bliver vi ”hele”.

Alle aspekter af os selv har en gave til os. Hver følelse og hvert træk, vi besidder, hjælper os med at vise vejen.

Måske har dine forældre i din barndom skældt dig ud for en bestemt adfærd? Var du for eksempel dominerende og dine forældre skældte dig ud når du fyldte for meget, så er det sikkert noget, du fremover prøver at skjule overfor andre. Eller kæmper med at nedtone. Og ofte dukker egenskaben alligevel op på en uhensigtsmæssig måde eller i pressede situationer.

Vi forsøger alle at skjule svaghed eller ufuldkommenhed, så vi begynder at jagte drømme, vi ikke selv ønsker – måske er du mere pleasende i dine arbejdsrelationer end hvad godt er for dig? Vi skjuler eller nedtoner egenskaber vi ikke vil være med for at sikre os, at vi er en del af fællesskabet på vores arbejdsplads. Der er pludselig noget, vi ikke længere tillader os. Noget vi nedtoner eller ligger låg på.

Her opstår skyggerne.

Den måde, du bl.a. kan afdække din mørke side på, er ved at være opmærksom på de træk, der irriterer dig ved andre – hvilke træk er det du i hvert fald ikke vil være?

Efter du har afdækket din mørke side, kan du overveje, hvordan disse negative træk har været til hjælp for dig.

Har din ufuldkommenhed gjort dig til en mere medfølende kollega? Har din ”svaghed” gjort dig stærkere og hjulpet dig med at opnå bedre resultater?

Erkendelsen af vores negative træk kan være rigtig svær, og du kan blive fristet til at kritisere dig selv eller andre for disse træk.
Øv dig i at være det du også er.. lad masken falde og stå ved alt det du er… Lige der, gør du arbejdslivet lettere for dig selv og for dine kollegaer omkring dig.

Husk når du peger på andre og deres fejl – så er det højst sandsynligt din egen skygge du ikke vil være med og derfor har du brug for at projicere over på din kollega.

Hver gang du peger på en kollega, chef eller medarbejder. Er der 3 fingre der peger på dig selv!

Stil dig stærkt mentalt – skab det gode arbejdsliv – bliv inspireret HER