Du kan ikke gå ind ad låste døre

  • Du kan ikke gå ind ad låste døre.
  • Du kan ikke gå ned ad lukkede veje.
  • Du kan ikke storme porte, der er barrikaderede.
  • Du kan ikke bryde låse op.
  • Du kan ikke gå ind ad låste døre.

Når vi som ledere møder modstand – også kaldet problemer eller udfordringer, har vi en tendens til at skubbe på. Mase og ase for at få modstanden væk.

Vi VIL have det til at lykkes.

Det er et håbløst projekt, men uanset, så har mange af os en tendens til at mose på, når verden giver os modstand.
“Nu skal jeg f….!!”

Du kan ikke gå ind ad låste døre.

 

Det er så interessant, at vi ikke kan se det. Se at modstanden er et tegn til at vi skal gøre noget andet.
Du ved jo godt med din logik, at det kun er tåber, der forsøger at gå ind ad låste døre.

Skulle du som leder lykkes med at komme ind ad en spærret dør, vil det kun give dig endnu mere modstand fra dine medarbejdere, dine kunder, dine leverandører.

Døre der er lukkede, er jo lukkede af en årsag. Så det at lirke låsen op, vil blot give dig endnu flere problemer.

Når du forsøger at lirke låste låse op. Når du forsøger at sprænge vejspærringer er du igang med at underminere dig selv som leder. Du skaber endnu mere kaos.

Det er et håbløst projekt

Du kan ikke gå ind ad låste døre.

 

Men når du møder modstand (lukkede døre)  – kan du finde kontrasten.
Alle problemer har en løsning. Det er ikke, at gå ind ad de låste døre.

Alle problemer har en kontrast.

 

Hvis du, når døren er låst, arbejder med at finde din tålmodighed. Din accept og din overbærenhed. Så bliver det rigtig interessant.

Interessant for nu erkender du at

Du ikke kan gå ind ad låste døre.

 

Du ved, at når vejen er spærret, giver det dig intet at køre ned ad den alligevel.
Disse erkendelser giver dig ro. Ro giver overskud. Overskud giver overblik.

Når du accepterer at døren er låst, begynder din hjerne at kigge efter andre døre. Nye veje at gå ned ad.

Vær tålmodig og se efter en vej der er åben.

 

Begynd at gå der, hvor vejen er farbar.

Jeg har som leder bøvlet med så meget modstand. Forsøgt at få så mange til at forstå, at de skulle se mig, lytte til mig. Indtil jeg gav op. Indtil jeg stoppede med at banke på låste døre, hvor ingen lukkede op.

Stoppede mit ydmygende og håbløse projekt.

Da jeg stoppede og fik sundet mig, kunne jeg pludselig se noget nyt. Kunne se nye veje.

Kunne se, hvilke medarbejdere, kunder, leverandører ja mennesker jeg skulle droppe. Hvilke jeg skulle invitere ind i mit lederskab. Hvilke projekter jeg skulle slippe.

Var tålmodig – jeg er tålmodig, jeg er stadig på vej.

Når jeg møder modstand i dag – går jeg den anden vej.

Jeg har lært, at jeg ikke kan gå ind ad låste døre.

 

Og hvor er det interessant. Mennesker, der afviste mig dengang, mennesker, der låste deres døre for mig, kalder nu pludselig på mig.
Hvorfor?

Fordi: Jeg er stoppet med at banke på deres låste dør.
Jeg har selv skabt min egen vej.
Fjernet mig fra kulden – søgt henimod varmen.

Let? NEJ! – Men det hele værd. 

 

Hvorfor? Fordi jeg ikke misbruger min energi som leder længere.

De vigtigste ingredienser har for mig været accept, tålmodighed og vilje til at stille mig større end problemerne og gå min egen vej.

Stoppe med at forklare mig og mase på. Stoppe med at ville have andre til at forstå….

 

Øv dig i dette. Det gør dit lederskab stort og åbent – over tid. Hav tålmodighed. Det tager tid, men det skal nok komme.

Der er intet så vidunderligt, som at have etableret en hverdag fyldt med åbne veje.

Forsøg i dag at stoppe med at banke på flere låste døre. Stop det. Bare stop det. Stop! Om ikke andet, så blot for i dag.

Stop med at banke på låste døre, og vend dig mod det, der er lyst og varmt.

I det skaber du en skøn dag for dig selv som leder, og det vil smitte af på dine medarbejdere omkring dig.

Bliv inspireret dagligt GRATIS  – HER

Bliv inspireret dagligt GRATIS  – HER

Er egoisme selvcentreret?

Er det det synd for dine medarbejdere omkring dig, at du er så fokuseret på at give til dig selv før dem?

Vi har længe troet, at det var sådan, indtil vi tog en beslutning om at vende det om. Starte med at lære medarbejdere og andre ledere derude at praktisere selvkærlighed – mere egoisme.

Når du prioriterer andre før dig, bliver du slidt og mister overskuddet.
Du ved jo ikke, hvad de føler, og hvad de har brug for.

Det er i vores øjne et mangelfokus.

Du er leder og der er ikke nok overskud til alle, så det overskud der er, det skal du give til andre.

 

Hvad nu hvis der var masser af overskud?
Hvad nu hvis der ikke er begrænsning på goder?

Må jeg så godt give til mig selv først?

Må jeg så godt fylde min kop op før andres?

Skal andre feede på mit overskud, eller gør jeg dem en kæmpe tjeneste ved at lære dem at give til sig selv først – tage sine egne behov alvorligt?

 

Medarbejderne kender deres behov langt bedre end vi gør.
Vi kender vores behov langt bedre end dem.

Du kender dig bedst.
Dine behov bedst.
Dine visioner og ønsker bedst.

Vi kender os selv bedst.
Vores behov bedst.
Vores visioner og ønsker bedst.

Efter at have arbejdet intenst med egoisme, kan vi se den regn af gaver det er OG kan se, hvad det gør ved vores overskud i forhold til andre – vi er overbeviste.

Desuden kan vi se på alle de skønne ledere og medarbejdere, der er i og omkring LeadersUniverse, at de virkelig flytter sig, og at deres relationer bliver bedre.

Hvorfor?

Fordi vi bliver så næstekærlige, når vi er gode ved os selv.
Bliver fyldt med en naturlig lyst til at give.
Får en oplevelse af, at lederskabet faktisk giver mening og ikke bare er at knokle – lederskabet bliver pludselig fra et sted i overskud – vi inspirerer og sætter retning.

Når vi er fyldt op, har vi meget mere at give, OG som en lille sidegevinst er vi meget bedre til at tage imod det vi får tilbage.

Så når vi stoler på, at medarbejdere og andre er ekspert i at opfylde deres behov, og vi derfor er fri til at opfylde vores behov, så gør vi også medarbejderene omkring os en tjeneste.

De lærer at det skal give mening for dem – de lærer at de skal være egoistiske – det er selvkærligt.

Så hvad med dig?

Er du opdraget med, at selvkærlighed er selvcentreret, egoistisk og negativt?

Er det lettere at være i frustrationer, det ubehagelige eller i det, der ikke virker? For vi skal jo være der for de andre før os selv!

Når vi tror på det, bliver vi jo præcis afhængige af andre.
Hvad nu, hvis det ikke er sådan?

Hvad vil der ske, hvis du vendte det om?
At selvkærlighed og egoisme er næstekærligt?

Her sætter du medarbejderne fri til ikke at redde dig, men til at mærke sig.
Bliv inspireret dagligt GRATIS  – HER